om mig

betina skovgaard

Glad nørdet mor, med hang til kreative finurlige udfoldelser og fordybelse i software og videreudvikling.

Læs mere herunder.

Jeg er oprindeligt uddannet lærer. Dansk- og engelskfaglig nørdet og har altid været den IT-ansvarlige. Herigennem er min passion for teknik og software udsprunget og har ledt mig vej til hvor jeg er i dag.

Jeg har undervist i alle de kreative fag – billedkunst, design og håndarbejde. Jeg er meget kreativ og i arbejdet som web-konsulent kommer dette i spil hver dag. Det giver mig fordelen til at kunne designe flotte æstetiske resultater. Derudover kan en kreativ finurlig hjerne ofte finde nye perspektiver, og derfor bobler jeg ofte over med flere indgangsvinkler og tusind ideer – både i egen pipeline OG til mine kunders fordel.

Jeg har undervist børn med diagnoser i flere år. Arbejdet med dem kræver meget tålmodighed, god samarbejdsevne – og en stor portion empati. Dette kommer DIG til gavn, da jeg er nem at arbejde sammen med, og god til at forklare ting på en enkel og pædagogisk måde.

Min uddannelse i digital markedsføring har givet mig kompetencer indenfor wordpress, e-mail markedsføring, SEO optimering og meget mere. Jeg er siden hen blevet ekspert i Simplero, en super lækker platform til online kurser.

Mulighederne er mange.. kontakt mig, så er jeg sikker på vi finder en løsning skræddersyet til dig!

Maj 2021: Jeg kan nu skrive UX- og grafisk design på CV’et. UX betyder User Experience.. på dansk brugervenlighed. UX omfatter alle aspekter der bliver oplevet af en bruger. Det handler om at skabe brugervenlige, forudsigelige og positive oplevelser med sin digitale løsning for brugeren. Dermed menes at styrke og forbedre brugerens samlede oplevelse, når de interagerer den din digitale løsning.. eksempelvis din hjemmeside og medlemsside. Det skal være nemt og intuitivt at bruge, indeholde brugbar og relevant information og indhold. Derudover er det vigtigt med æstetik og design, for at gøre oplevelsen god.. det sætter prikken over i’et. Det er derfor et kæmpe plus at man som UX designer også har grafisk viden.