SEO på billeder – er det nødvendigt?

Gurli har brug for en sele til sin hund.. og hendes hund er stor. 

Hun klikker ind på Google og skriver – sele til Skt. Berhard hund 🦮

Gurli er meget visuel, så hun klikker på billeder i Google. 

Hun får nu alle de billeder frem, der er SEO optimeret med nøgleord som seleSkt. Bernhard og hund.

Du sælger seler til store hunde.. vil du ikke gerne have Gurli køber hos dig?

Hvis dine billeder hedder DCIM_1674.jpg eller 128659402-568p.png – så finder hun dig ikke 😬 

Kald dem derfor noget, der passer til billedet. Ikke for langt, sådan en 4-6 ord opdelt med bindestreg eller underscore.

Det er også muligt at tilføje dine nøgleord og beskrivelser flere steder, når du uploader billeder til din hjemmeside – nemlig Titel og Alt tags. Mere om det herunder 👇🏼

Titlen på billedet fortæller Google hvad billedet handler om. Google kan jo ikke kigge på billedet og se hvad det forestiller.. Det fortæller titlen på billedet. 

Så tænk på hvad din målgruppe ville søge på og brug de ord i titlen.

Eksempel:

NO-GO: Bernhard på tur

YES: Skt. Bernhard hund i sne med sele fra Hunter

Det er også en god idé, at tilføje din url i slutningen af dine titler, så kommer den frem under søgeresulteterne.

Alt-teksten er tænkt til Google bots, synshæmmede og denne tekst vises hvis et billede eksempelvis ikke loader på en hjemmeside. Det er derfor vigtigt også at lave en god beskrivelse her. Kan være nogenlunde den samme som titlen, blot mere indholdsrig.

Titel og Alt tekster vises kun i koden, ikke fremme på din hjemmeside 🤓

OBS: Google bots bliver klogere og klogere.. skriver du noget andet end det, der rent faktisk vises, kan du blive straffet med en dårligere placering.

HVOR skriver jeg så det her?

Herunder vejledning i WordPress:

Fra kontrolpanelet, klik på Medier

Et vindue åbnes med muligheder.

Her er felter, hvor du kan indskrive Titel og Alt-tekst.

Håber du nu føler dig rustet til at få SEO optimeret dine billeder.

Er det her interessant for dig, men gerne vil have en videovejledning, kan mine Ninjatricks måske være noget for dig! Der kommer vejledning i dette og er meget meget mere 😉

God arbejdslyst!

underskrift-fornavn.png